5 okt

Info omkring udrulning af fjernvarme.

Horsens Fjernvarme har meddelt beboerne på Novembervej, at de påbegynder opgravning til fjernvarme i fra uge 42.

Bestyrelsen har efterfølgende haft “før gennemgang” af området med entreprenør Munch, Fjernvarme Horsens og Horsens Kommune.

Selve hovedledningen bliver placeret i den ene græs-vejrabat, hvorfor halvdelen af beboerne vil få Deres indkørsler opgravet, og efterfølgende retableret igen. Derfra graves der tværs over vejen til de ejendomme, som ligger på modsatte side af vejen.  

Vi kan konstatere, at nogle af beboerne har placeret postkasser eller havebede, uden for Deres egen grundmatrikel (i vejens matrikel). Entreprenøren vil prøve at tage hensyn til dette, men man skal som grundejer kunne tåle at disse blive flyttet midlertidigt, evt må de flyttes tilbage på egen grund.

Vi har ikke krav på retablering bede, der ligger uden for egen matrikkel. Området mellem privatmatrikel og kantsten (græsrabat) tilhører nemlig vejen, og indeholder i forvejen forskellige forsyningsledninger.

Den foreløbige tidsplan for udrulning af fjernvarme i vores grundejerforening lyder:

Uge 42- 48       Novembervej

Uge 48 – 5        Dahliavej 28-38, 27-35 og 2-26

Uge 5-12           Overmarksvej 45-21, 37-43, 16-42 og 44-60

Uge 12-21         Overmarksvej 13-35, 5-11 og 1-3 og Kværnbæk

Tidsplanen er med forbehold, og entreprenøren og Fjernvarme Horsens informerer selv de aktuelle grundejere, når der kommer til de enkelte områder, og dermed hvornår vejen bliver afspærret for ind og udkørsel.

Husk at Grundejerforeningen ikke har noget at gøre med fjernvarmeplanen i Horsens og beslutningen herom. Ligeledes er det den enkelte grundejer som selv aftaler med entreprenøren, hvis retableringen på privat grund eller udkørsel ikke er tilfredsstillende. Skuller der derimod opstå problemer i fællesarealer eller byggeplads, må i gerne skrive på vores mail bestyrelsen@gfhs.dk